Derfor skal ikke nødvendigvis straks ringe til en krisepsykolog, når der opstår en krise. Med krisepsykolog Rikke Høgsted (1/3)

Er man mærket for livet, hvis man oplever en voldsom krise privat eller i jobbet? Hvis man oplever vold, overgreb, dødsfald eller kronisk sygdom?  Nej, siger Rikke Høgsted, der er psykolog samt leder og stifter af Institut for Belastningspsykologi.Rikke Høgsted har en mange års erfaring som krisepsykolog, leder, underviser og konsulent i mentale risikoerhverv. Og så er hun forfatter til flere bøger, senest ”Grundbog i Psykisk Førstehjælp og Krisehåndtering”.  Over tre programmer får du en indføring i, hvad der er vigtigt ved den gode krisehåndtering. Både når krisen er akut, og ikke mindst når det handler om forebyggelsen.  Vi begynder med at tage fat på en sejlivet myte om, at en voldsom krise mærker en for livet. Rikke Høgsted gør op med den myte. For den gør krisen til en personlig byrde, som den enkelte skal bære rundt på.Hun fortæller, hvorfor du ikke nødvendigvis straks skal ringe til en krisepsykolog, når en eller flere medarbejdere oplever en krise, hvorfor kollegerne er så vigtigt et værn, når krisen kommer, og hvad en krise egentlig er. I de følgende to programmer gennemgår vi så Rikke Høgsteds model ’Hjælpepyramiden’, der indeholder de trin som god krisehåndtering og forebyggelse består af.Du kan se Hjæpepyramidens trin i episodebeskrivelsen på SocialtIndblik.dkProgrammet er tilrettelagt af Niels Svanborg. Udgivet af Socialt Indblik.