#370 - Susanne Bech Simonsen - Beslutningen om at Slippe Misbrug - Den Oprindelige Minnesota-behandling - Opstarten af Narcotics Anonymous

Lyden Af Et Bedre Liv By Mannah - A podcast by Mannah Guldager

Mød Susanne Bech Simonsen – afhængighedsekspert, hypnoterapeut og med mange års erfaring inden for misbrugsbehandling. Jeg fandt hende via misbrugsbehandling.com, da jeg søgte efter best practice på det område, som jeg pt. selv arbejder indenfor, og her bemærkede jeg, at hun havde været en af de tidlige frontløbere for Minnesota-behandlingen her i Danmark. Det fik mig til at invitere hende til en samtale om hendes minder fra dengang, hvor Minnesota-metoden og Narcotics Anonymous begyndte at finde fodfæste. I dag har hun stiftet flere digitale platforme, bl.a. altså for misbrugsbehandling. De digitale muligheder ville jeg da gerne inspireres af, da jeg godt kan synes, det er hårdt for mit væsen (husk sidste afsnit!) at være i så udadvendt, travlt arbejde med mennesker, som jeg så gerne vil støtte, fordi for mig er adskillelsen – især i mit sind – efter arbejde, i mit opmærksomhedsfelt, svær. Det er svært at stoppe tanker, idéer, fornemmelser, ja endda prækognition* omkring borgerne, så arbejdet fylder bare ekstremt meget hos mig, day and night, så måske online var lettere, tænkte jeg? – men havde jeg forestillet mig at få medlidenhed, kan jeg glemme alt om det. Susanne Bech Simonsen indikerer, at vi skal tænke mindre på arbejdsforhold og mere på borgerne. Hun taler også om, at man lader hinanden have den skæbne, man har, uden sådan at føle med den anden hele tiden – og hun synes også ikke selv, det er hårdt at arbejde med misbrugsbehandling. – – – Hvis du læser dette og tænker... hmm, skal jeg lytte med... jeg går jo egentlig ikke så meget op i misbrugsbehandling... tja, så vil jeg sige: Susanne er en karakter, man gerne vil møde, uanset emnet. Det er i hvert fald udfordrende at tale med hende – men selv om jeg ikke oplever, at hendes kritik rammer præcist i forhold til mit arbejde, vil jeg bestemt ikke sidde kritikken overhørig. Jeg er klar over, at misbrugsbehandlings‑feltet historisk har været præget af både underprioritering og fejltrin, også fordi der er noget her, der er svært at måle på. Men den skarpe kritik af Susanne baserer sig også på personlige erfaringer med systemsvigt – og jeg lover at tage én vigtig værdi med mig: Opfør dig ordentligt! – – – Hey, kom – læn dig tilbage, eller kom helt frem i stolen, for der bliver som sagt anholdt mangt og meget. Lyt med, når vi taler om behandlingsformer, veje ud af misbrug og hjernens funktioner, som ikke er noget med motivation.   RETTELSE: Ja, det er jo sket før, så jeg må hellere til at kigge nærmere i de horoskoper, jeg udtaler mig om! Jeg får sagt, at Susannes Merkur er i Skorpionen – det er den ikke – og det kan slet ikke lade sig gøre, når Solen er i Løvens tegn! Susannes Merkur er i Jomfruens tegn. Hvilket betyder, at det kritiske blik er endnu skarpere, når det gælder om at detektere ubalancer og fejl. Et kritisk blik på, hvad der foregår, er en vigtig skorpion-evne, men når Jomfruen er med, bliver det endnu stærkere – man kan ikke få en bedre kombination til at finde hullerne i osten. – – – BEKLAGELSE: Jeg beklager min ubetænksomme måde at starte med at sige, at jeg bare selv vil have bedre arbejdsforhold. Jeg er naturligvis meget optaget af at hjælpe mennesker – men det er så også derfor, jeg gerne selv vil kunne trives bedre i det arbejde, så jeg kan holde til det længere. Men sådan en indledende kommentar kan selvfølgelig... bruges imod mig. Det kan det nok også, at da jeg ville sige PlayStation, kom til at sige Gameboy... – – – UDDYBNING: *Prækognition Jo, jeg drømmer ofte om borgernes SITUATION eller NAVNE eller kommende BEHOV – fx navnet på dem, før de overhovedet henvender sig i behandlingen, og sammen med navnet er der indikationer af deres situation. Nogle gange helt konkret som da jeg fornyligt drømte om en borger, der var under vand, og jeg kunne ikke få ham op – da jeg mødte på job morgenen efter, fik jeg at vide, at han havde drukket igen. Jeg siger direkte navne i de drømme, fx navnet på en borgers bror eller kæreste, som jeg ikke kender i forvejen, men som er vigtig for det, der vil ske – jeg får nogle gange situationer, som direkte udspiller sig, eller som en borger fortæller mig om 1-1 efterfølgende – andre gange er det meget i overført betydning, hvor jeg fx drømmer, at en borger har lus, og det der sker er, at hun mange gange kommer med små praktiske udfordringer, som er svære at komme til bunds i. – – – Lær mere om Susannes arbejde og mange muligheder herunder. LINKS: www.addiction-nomore.com    www.go-emind.com    www.go-elearn.com   www.surveyaddiction.com     www.susannebechsimonsen.com  --   MANNAHS WEB https://www.mannahguldager.com/   Video udgaven af dette afsnit: https://youtu.be/8Vr6Jce7Yqc    

Visit the podcast's native language site